18-06-2022

Om det at krænke - i børnenes verden.

PALETTEN d. 18. juni 2022

I går ledte jeg - som ofte før - i de gamle gemmer!

Grunden er et krænkelseshysteri, der har nået nye højder!

 For mange år siden tegnede jeg kæden af de små børn, - meget forskellige, men fra samme klode. Den tegning måtte jeg forsøge at finde. Den var der. 😊 Kæden af de glade børn havde jeg klippet ud. Jeg lagde dem løst over et hvidt ark.

Jeg havde læst om børnehaven, hvor en indianerfest, glade unger udklædte med fjer i håret og ugh-ugh -  på krigsstien, - blev ændret til en sommerfest..…… - For det kunne tænkes at krænke indianerne, at børnene sådan gerne ville lege, at de var indianere.

Stakkels unger!

At beskæftige sig med, at engagere sig i ANDRE, i mennesker, der af den ene eller anden grund ikke er som dig og mig, det er - i min verden - IKKE at krænke, det er at interessere sig for, - at holde af, - at elske - at være vild med : ord - alt efter temperament.

 Og hvad så med kinesere? Har nytårskrudtet mon egentlig skiftet navn?  Eskimoer duer i hvert fald ikke. Ispinden HAR skiftet navn.  

 At lege neger - det er en absolut forbudt leg!  Ordet neger er så stygt, - det kan give kuldgys - uhyggelig grimt som et bandeord - er det blevet til. I virkeligheden er det et ganske fredeligt ord, som bare betyder sort. Helt naturligt blev mennesker med brun eller sort hudfarve for år tilbage benævnt med ordet negre.

Mig giver ordet neger søde associationer: Negerkys eller negerboller. Og for mange små piger er yndlingsdukken netop negerdukken.

I Astrid Lindgrens herlige historier om Pippi Langstrømpe måtte hendes far - for allerede flere år siden - ikke mere kaldes negerkongen. Han var nu sydhavskonge. Og indbyggerne på Kurrekurredutøen var ikke mere kurrekurredutterne, men de indfødte.

Halfdan Rasmussens vidunderlige børnerim, ”LILLE NEGERDUKKE”, illustreret med Ib Spang Olsens skønne tegning - jeg har skrevet om det før:

”Lille negerdukke sover i min seng

 sammen med en dejlig gul kineserdreng.

Jeg har sunget mine kære børn til ro, 

klappet dem på kinden, kysset begge to.

Vi er én familie. Børn af samme jord. 

Sov min sorte søster! Sov min gule bror!”

Jeg er heldig at have BØRNERIM udgaven fra 1967. Her findes den lille perle på side 52.

At krænke nogen er grimt. Grimt at være én, der er skyld i, at nogen kan føle sig krænket. Jamen naturligvis!

Men krænkelses-forskrækkelsen er gået helt og aldeles langt over gevind. Der er simpelthen gået inflation i at ville undgå at krænke!

Mine eksempler her af ord, begreber og hændelser, der ændres, er fra børneverdenen, -  en lille niche bare i det store krænkelsesregister,  udsprunget af historien om børnehavens indianerfest, der blev til sommerfest, - den historie, der fik mig til at lede efter min lille tegning fra dengang.