13-12-2019

Kunstmuseumsbesøg - og Lenes lille historie.

PALETTEN d. 12. december 2019.

Det var forleden på Ribe Kunstmuseum. Jeg har tidligere her på PALETTEN skrevet om det skønne sted: De store, smukke rum, de mønstrede trægulve - i sig selv kunstværker, væggene med afstemte farver - forskellige i hvert rum, de smukke lofter - og så malerierne selvfølgelig . Jeg holder meget af Ribe Kunstmuseum.

I kælderetagen, hvor vi afleverede overtøj og tasker, blev vi modtaget af et flot pyntet juletræ, holdt helt i rødt og hvidt. Især de hvide klip var utroligt smukke.

Det viste sig, at der kun var åbent i stueetagen. Så fik vi til gengæld lejlighed og god tid til at nærstudere de mange skønne guldaldermalerier, som hænger der.

Vi var 2 par, der nød formiddagen sammen på Ribe Kunstmuseum. Mens man går der stille rundt og kigger på malerier, dvæler ved ét måske, snakker om det, …… ja, så kan tanker - og minder dukke op, og man fortæller måske sin lille historie.

Lenes historie har jeg lyst til at fortælle videre:

Lene var en lille pige. De havde mange fine malerier i Lenes forældres hjem. Især ét lille maleri var hun glad for.

”Det maleri kunne jeg godt tænke mig at have, når jeg bliver stor!” sagde Lene til sin mor.

”Jamen så kan du jo arve det”, svarede mor.

”Arve, hvad er det?”, spurgte Lene.

”Det er, - når forældrene dør, så får børnene deres ting, - så arver de det, som forældrene havde.”

”Jamen så vil jeg slet ikke have det billede”, mente Lene.

Mange år gik, Lenes mor døde, hendes far blev meget gammel.

Ved gennemgang af farens hjem med indbo fandt Lene selvfølgelig også det lille maleri. Bagpå - på den smukke guldrammes rå træ -stod skrevet med blyant: Lene. - Og det var den eneste genstand i huset, der var mærket.

Det lille maleri hænger - sammen med mange andre dejlige malerier - nu over et kønt chatol i Lenes og hendes mands hyggelige stue. Der er en lille plade på rammen. Her kan man læse kunstnerens navn: W. Zillen står der.

Efter museumsbesøget - og frokost på en hyggelige restaurant - nød vi sammen Lenes kaffe og nybagte julesmåkager. Og jeg måtte simpelthen fotografere hendes lille, skønne, guldaldermaleri.