28-05-2019

KUNSTENS DAG på TØRNING MØLLE

KUNSTENS DAG på Tørning Mølle,Tørningvej 6, 6500 Vojens.

 Søndag d. 16. juni 2019 kl.11 - 15.    

Hvert år en dag i juni afholdes der kunstudstilling i den gamle mølle. 

I 2019 er det 17. år i træk, at Tørning Mølles Støttekreds afholder KUNSTENS DAG, tidligere MALERNES DAG.

Jeg har deltaget mange gange. De første år blev standene stillet op på plænen ved Mølledammen. Så stod man der med sine malerier og sit staffeli - midt i det lyseste grønne ved den blanke sø. Billedet her er fra juni 2005.

Der var også det år, hvor dagregn betød, at alt måtte rykkes ind i den store, gamle lade. Bestemt ikke de rammer, man havde drømt om. Men der kom gæster til Tørning, og vi fik trods alt  en fin dag. 

De seneste år har udstillingen været afholdt i Møllebygningen. Der vil - igen i år - være alle former for kunst at finde i 3 etager: i stuen , på 1. og  på 2.etage. 

Og udstillingen vil blive åbnet på behørig vis af byrådsmedlem Thomas Fredsted, som kl. 11 vil tale og derefter klippe den røde snor over. 

I maj 2018 skrev jeg her på PALETTEN afsnittet: KUNSTENS DAG på Tørning Mølle - og historien om pælen i Mølledammen. 

Den findes i OVERSIGT, som er nederst her på siden.