23-01-2019

HEJLSMINDE

Paletten d. 22. januar 2019.

HEJLSMINDE.

”Hejlsminde søndag d. 20. januar 2019” begyndte teksten, som jeg - sammen med to billeder taget ved Hejlsminde den dag – lagde ind på Facebook. Det flotteste vejr var det med sol og havblik i både bugten der ved Lillebælt og i noret, æ Mind’. Se billede i min GALLERI-DAGBOG.

Hejlsminde er mit yndlingssted. Dels er der smukt ved den lille strimmel land mellem bælt og nor, dels er jeg er født og opvokset der i huset helt nede ved vandet. Jeg kommer der så gerne.

Heldigvis bor vi ikke langt fra Hejlsminde, min mand og jeg, og tit kører vi dertil og går en tur i det dejlige område.

Der kom likes - og også kommentarer til mine billeder. Dejligt med likes og glade kommentarer!

”Elsker himmel og hav” skrev en god ven. To af mine børn konstaterede, at der var ”smukt som altid” og ”smukt og malerisk”. Vores børn er igennem årene kommet rigtig meget hos mormor og morfar ved stranden i Hejlsminde.

En anden kommentar var min søsters: ”Flot!” stod der bare. Og så var der vedhæftet 3 små ikoner:

En robåd, en krabbe og en fisk.

De små vedhæftede billeder sendte mig lige mange år tilbage i tiden:  

Robåden : Vi piger havde en lille båd, som vores far havde lavet af et gammelt vrag på stranden. Hvert år blev båden malet grøn og tjæret, så den var klar til sommer-roturene langs kysten - og ommme i ”æ Mind”.

At tage de grønne årer oppe ved huset, bære dem over ”æ gammelvej” ned på stranden  og så ro ud, måske veninder, sejle og synge - vi sang meget - tidens slagere, amerikanske folkesange……  sidde der i båden og synge – uden tanke for, hvor lydt det er ude over vandet….  bare børn af sol og sommer……

 

Krabben: Der var nede på stranden en række store sten, der gik fra sivene og ud i vandet – en slags mindre høfde. De sten var gode at fange krabber fra. Vores krabbesten var de. Så sad vi der på stenene. En knust blåmusling havde vi bundet fast i en snor, og den lod vi dumpe ned mellem de store sten. Mange krabber fangede vi, og de fik en lille sø, som de kunne krabbe rundt i, til vi åbnede for sluserne og lod krabberne smutte – fri og ud i det store vand.

Fisken:  Fisk er - og var også dengang - godt. Vores mor var en god kok; hun havde sin store køkkenhave, og der var tit fisk på menuen, naturligvis altid friske fisk. Man gik hen til Laue eller Falle, der fra deres fiskerhuse omme ved æ Mind’ solgte deres friskfangede fisk. Jeg skulle betale for 4 skrubber. ”Du kan give mig en daler!” - lød det fra Laue.

 

3 små ikoner hæftet på kommentaren ”Flot!” til Hejlsminde strand-billede – fotograferet en januarsøndag i 2019 sendte mig lige på et glad, nostalgisk trip down memory lane.

 

Det var HEJLSMINDE - det var vores sted, vores strand, vores vand, vores lykke!

Nu er det bare dejlige HEJLSMINDE! Og jeg kommer der så gerne.