02-08-2018

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn.

Paletten d. 2. august 2018.

TAMBOURS HAVE ved Varde – vi var der en varm sommerdag den sidste dag i juli 2018, 3 veninder, - i skræddermester Gerhard Tambours paradishave.

Ideen til en have der ude på heden fik Tambour i 1939, og han byggede videre på ideerne resten af sit liv. Tambour døde i 1978. Haven er nu under Varde kommune.

Vi kom kørende fra 3 hjørner af Sønderjylland – og mødtes i Ribe, hvor vi i en skøn gårdhave ved Quedensgård nød cafeens lækre brunch. Efter et par timer med det gode måltid og med hyggelig snak, fortsatte vi i én bil nordpå.

Med ruten løst skitseret - og - nær målet - gps’en sat til – nåede vi ad en lang grusvej frem til Tambours Have. Lige ned til Karlsgårde Sø ligger den.

Førsteindtrykket var indbydende: Store krukker fyldt med blomster - og kønne bede langs huset, - FRODIGHED udstrålede det - netop i denne sommer, hvor det grønne i danske haver er tørt og trist at skue.

Vi fik billet - billigt var det at få adgang til Tambours herligheder. Et lille kort over haven kunne guide os rundt.

Orangeriet – stort og flot: Træer og beplantning i lerkrukker, blomster i bede – borde med læsestof, bænke og små, sorte cafebordssæt til fri afbenyttelse. Det var orangeriet, der var årsag til, at vi fra Sønderjylland havde fundet frem til denne have. Jeg havde - i en brochure, der reklamerede med drivhuse og orangerier - læst om orangeriet i Tambours Have. Nu var vi der.

Store grønne plæner, smukke rosenbede; én af os, - ikke jeg - er rosenkender - og kan navnene på de små skønheder. Spændende, særprægede planter og træer overalt, vandløb, små søer, broer, - rislen af vand.

I den japanske have fører en bro over til en lille romantisk pavillon med bord og stole; den ventede lige på os. Her betages man af alt det paradisisk smukke, stille sidder man, suger indtryk til sig – og udveksler tanker.

En fint og systematisk indrettet medicinhave med planter mod alskens dårligdom. Planter med samme helbredende virkning samlet for sig i store bede. Vejbred!  - Hvem tænker på, at den kan være medicin for luftvejslidelser? Én plante skilte sig ud ved at rage op over alle med et væld af små, nærmest gammelrosa blomster i toppen. Den var dobbelt så høj som os små mennesker. Hjortetrøst hedder den - og den skulle bl.a. virke ved at være vanddrivende!

En venlig, kvindelig gartner gik roligt rundt og lugede i rosenbedet. Mange flere må være ansat, for det, som alle haveejere slås med, ukrudt, var der intet af - nogen steder. Velholdt og fint var der i den store have.

Vi rundede besøget af med kaffe/te og en skøn æblekage med cremefraiche, - en lige så billig fornøjelse som billetten til havens herligheder, og her rykkede vi over i orangeriet, - der kom nemlig på det tidspunkt en regnbyge!

Overalt, hvor vi kom, så vi skønhed, en overflod af frodighed og farver.  - Og det er billedet for mit indre blik nu bagefter. 

Vi kørte tilbage til Ribe, hvor de 2 biler ventede, og efter ”Tak-for-en-dejlig-dag-knus” kørte vi hjemad i hver vores retning.  

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn:

TAMBOURS HAVE - var det Varde? Ja, det var det!