17-01-2018

Maleaftale.

”Emma skal til fødselsdag i skøjtehallen, Asta ville gerne have en maleaftale hos farmor imens”. Sådan omtrent lød ordene i telefonen.

Emma på 6 år og Asta på 4 år bor med mor og far i Haderslev. Farfar & farmor bor i Vojens, hvor der er en fin skøjtehal. Der skulle små piger fra 0. klasse holde fødselsdagsfest i lørdags. Og så var det, at lillesøster gerne ville have en ”maleaftale” med farmor.

Maleaftale er et ord, som ikke naturligt indgår i farmors ordforråd. Jeg kender godt sammensætningen: De små piger og drenge har mange ”legeaftaler”. Det er jo fint at have noget aftalt - og selvfølgelig nødvendigt: Far og mor er på arbejde, børnene kommer ikke lige hjem efter skoletid og kan finde kammerater, som også lige er kommet hjem – og så bare lege. Nej, det skal aftales og passe med familiernes øvrige planer.

Og nu kom Asta til maleaftale hos farmor i lørdags, - og der var et lille lærred i størrelsen 20 x 20 cm., hun kunne male på.

Emma har også haft maleaftale med farmor. Hun ville male en regnbue. Det blev et fint maleri.

”Jeg vil male en enhjørning!”  4-årige Asta vidste præcist, hvad hun ville male.

Vi klikkede lige ind på computeren for at se billeder af enhjørningen. En lang stribe billeder fandt vi - og mange forskellige udgaver. Asta ville male sin enhjørning lilla.

Hun havde fået sit lysegrønne plasticforklæde med lange ærmer på, og vi gik op i farmors malerum. Der hang mange billeder på væggene i snore. ”Har du malet dem alle sammen?” Ja, det var farmors billeder. Nede i hvert hjørne står der KL. Det er fordi farmor hedder Kjær Larsen. Det kunne også betyde Kirsten Larsen. Det kunne Asta godt forstå. På hendes billede kunne der også stå KL, for hun hedder jo også Kjær Larsen. Hun kunne også bare skrive ASTA.

Men nu skulle der først males. Farmor havde malet lærredet over med hvid farve, det var nemmere at male ovenpå. Asta fik en blyant – sådan starter farmor nemlig altid, og så tegnede hun sin enhjørning med fire ben manke og hale og hornet i panden.

Farmor bruger en gammel telefonbog som palet. Der skulle nu farver på. Når man blander rød og blå, får man mørk lilla. - Hvid farve i - så bliver det en flot lyslilla.

Nu kom det spændende: Enhjørningen skulle males. Den blev fin med hornet, der også skulle være lilla. Manken og halen kunne det være sjovt at lave med striber. Så nu kom flere farver på paletten. Gul er god at blande med. Gul og rød bliver til orange. Gul og blå bliver til grøn. Der var nu også en skrap grøn, som var god at have med.

Asta ville også male det hvide i billedet. Så vi blev enige om, at enhjørningen stod på grønt græs med en blå himmel ovenover. Det blev et fint maleri.

 Og nu var Asta sulten. Efter et par boller med ost og et glas mælk skulle vi lige op til enhjørningen igen. Der manglede jo ”initialer”, som var det fine ord for bogstaverne nede i hjørnet.

Der skulle stå ASTA. Aet blev så flot, S og T blev lidt store. Hvad nu, kan A nu være der? Ja, hvis det sidste A bliver lille som det første, så bliver det fint!

Og fint blev det.

Emma kom fra fødselsdag i skøjtehallen. Far og hun hentede Asta.

Og en hyggelig maleaftale havde Asta og farmor haft.