18-09-2017

 I begyndelsen af september var min fætter fra USA, John Bertel, på besøg hos os.

Han medbragte blandt meget andet en lille, slidt, gråbrun notesbog. (størrelse ca. 15x8 cm.) Den lille notesbog var en dagbog, skrevet i 1912 af hans far, Johannes Bundgaard Schou, som sammen med sin bror, Niels Bundgaard Schou, tog turen til Amerika. Det var brødrenes plan at emigrere. Niels var min far.

John Bertel taler godt dansk, men han kunne ikke tyde skriften i den lille bog. Vi sad om køkkenbordet en aften, og jeg læste højt teksten så godt , jeg nu kunne. Stavemåden var visse steder lidt speciel, og der var sjove udtryk indimellem.

Min mand og jeg renskrev bogen en af dagene, da John Bertel var ude på egen hånd. Jeg læste højt, og han skrev. Den fyldte godt på A4-siderne.

Dagbogen, som Johannes havde skrevet, handlede detaljeret om de to brødres rejse fra Danmark til USA i dagene lørdag d. 3. - onsdag d. 14. februar 1912. De to drenge var 18 og 19 år gamle, og de skulle over til deres bror, Bertel, som var rejst i forvejen i 1907.

Johannes og Bertel levede hele deres voksenliv i USA, hvor de stiftede familie. Min far, Niels, vendte hjem til Danmark efter 17 år. Han giftede sig med min mor, som han havde mødt på en Danmarkstur.

Min mand og jeg var meget optaget af læsningen af det fantastiske dokument, som disse små håndskrevne sider er.

Alt fra rejsen er med: Turen fra Esbjerg til Harwich - drengenes benovelse over store London, Southhampton med hotel "Emigrant Home", forventningen, turen over Atlanten med den store oceandamper "Olympic", - eftersyn af papirer - og lægesyn før og efter ankomst, mad og måltider, søsyge....

Søsterskibet "Titanic" forliste som bekendt få uger senere. Faktisk havde brødrene billet til Titanic, men rejseplanerne blev ændret.

Vi fik læst korrektur på dagbogen, og samme aften blev teksten oversat til engelsk. I første omgang fandt vi google-oversættelsen, men den kan ikke bruges til ret meget! Vi gik dog ud fra den, og tog så sætningerne én for én, - John Bertel kunne finde de rigtige ord til et bedre engelsk. Men hvordan er det lige, man oversætter "en ordentlig skude"? Et sted hedder det: Så begyndte den store kasse at sætte sig i bevægelse” ? Then the big box began to moove? Hvad med: ”Og så skal jeg love for” eller ”så det forslog noget”? ”Vi spiste, som var vi betalte for det.” Den skulle John Bertel også lige tygge lidt på! ”Sikke en hurlumhej der blev!

 Sproget fortæller tydeligt, at det er en gammel bog. Thi der skrives af hjertens lyst….

 Jeg havde fundet et par billeder, der skulle sættes ind og følge teksten. Billederne sad i et album, jeg lavede til min far i anledning af hans 90 års fødselsdag i 1982.

 Dagen efter dagbogsskriveriet læste jeg i avisen om Nationalmuseets opfordring: ”Del din dag!” Det drejede sig om - for alle danskere, der måtte have lyst til det - at skrive dagbog onsdag d. 6. september 2017. Den opfordring havde danskerne fået for 25 år siden. Nu kom den igen.

 Jeg skriver dagbog hver dag – og har gjort det i mange år. Jeg køber Maylands spiralkalender, hvor der er én side med plads til at notere dagens begivenheder på.

 Netop onsdag d. 6. september 2017 var min dag gået med dagbogsskriveri - ikke min egen, men min onkels dagbog fra 1912.

Jamen…. Jeg delte min dag, som bestemt ikke lignede andre dage, - som satte tanker i gang og rev mig ud af nutiden - og næsten med ud på det vilde hav i februardagene 1912……

Disse dagbogsoptegnelser vil så blive åbnet om 25 år!  

 

 

 

 

 

 

 

30-07-2017

PALETTEN:

Farvel til ”Det Kreative Hjørne”

”Det Kreative Hjørne” fejrer fødselsdag nu d. 1. august 2017.

2 år fylder butikken.

Jeg kom med som medlem et par måneder efter start.

”Det Kreative Hjørne” fungerer på den måde, at der er en indehaver + ca. 25 medlemmer, som hver især kreerer de spændende varer til hylderne. Udover medlemmernes kreationer er der materialer til salg til andre kreative mennesker.

Nogle få af medlemmerne skiftes til at have butiksvagterne.

Der er nok at kigge på: Strik og stof, træ og glas, keramik, beton og papirklip, smykker og sødt på glas, vævede billeder, artmoney og malerier ……

God tid skal man helst have, når man besøger ”Det Kreative Hjørne”.

 

At jeg kom med i gruppen skyldtes en fin omtale i JydskeVestkysten af den nye butik i Christiansfeld. Jeg tænkte, at her kunne jeg måske være med med små billeder.

 

Altsa pakkede jeg nogle eksempler sammen og kørte til Christiansfeld. Indehaver Inger tog imod, og jeg fremførte mit ærinde.

”Altså, billeder - det rykker slet ikke! - Lød svaret. Jeg mente måske, at hun lige kunne se, hvad det var, jeg havde taget med. Det var OK, så jeg pakkede ud mine små katte og blomster mm. ”Jamen, vi prøver. Sæt dem bare op.” - Lød det nu. Jeg anbragte glad mine små billeder, hvor jeg syntes, de farvemæssigt passede ind.

På medlemslisten stod jeg som midlertidigt medlem.

 

Kort efter var der indkaldt til et møde. Et langt bord var dækket op bagest i butikken med kaffe og rundstykker, og vi sad en flok omkring det. Ingen af dem kendte jeg. På programmet var bl. a. et forestående projekt: Opsætning af reoler langs væggene. Et af medlemmerne, Dorrit, havde fra apoteket i sin by fået foræret en serie reoler, som ikke skulle bruges i apoteket mere. Hun kunne tage dem, hvis hun ville.

Der var stor tilslutning til projektet. Vi skulle have en arbejdsweekend, og det skulle gerne være nu. ”Hvem melder sig?” Jeg meldte mig til lørdag - ikke fordi jeg er spor god til - for ikke at sige - jeg duer slet ikke til søm og skruer og bor og opmålinger og vaterpas mmm., men vi forstod, at det ville der være nogen, der bestemt duede til, - så et eller andet kunne jeg nok gøre mig nyttig med. Og jeg ville jo gerne være en del af foretagendet.

Dorrit og hendes mand kom med stakken af hylder og vanger til ophængning på væggene, og så gik det løs med manden som primus motor og den, der satte de mange vanger op. Vi var nogle stykker, der vaskede af og hentede og bragte hylder. Det fortsatte søndag med andre medlemmer, og nu var apotekerhylderne kommet til ære og værdighed i ”Det Kreative Hjørne” i Christiansfeld.

Jeg fik 3 hylder til mine små billeder. Her kunne jeg selv sætte op og skifte ud - det var fint nok. Men jeg fandt også ud af, at de små billeder ikke gik som varmt brød. Det med, at ”billeder, det rykker ikke” var nok ikke helt forkert. Når man går ind i en butik med kunsthåndværk, er det nok ikke for at købe malerier. Et maleri vil man finde i et galleri.

Flere gange har jeg tænkt på at melde mig ud. I januar i år, 2017, gav jeg mit medlemskab en chance: Jeg satte mine billeder på udsalg: Minus 30 % på alle KL-billeder. Pludselig skete der noget. Rigtig mange billeder blev solgt. Jamen har de bare været for dyre? Det er svært at sætte priser på malerier!

Udsalget sluttede, og alt var ved det gamle: Kun lidt blev solgt fra mine hylder.

Nu fejrer vi 2 års fødselsdag i ”Det Kreative Hjørne”. Samtidig er der udsalg.

For et par måneder siden sagde jeg mit medlemskab op. Jeg har stadig 3 vagter tilbage i august.

Størstedelen af min tid som medlem har jeg vægret mig ved at tage vagter. Jeg var jo kun midlertidigt med, har jeg sagt. Men det seneste halve år har jeg haft et par vagter om måneden.

I sommerens fødselsdagsudsalg satte jeg mine billeder ned med 20 %. De sidste udsalgsuger - indtil d. 15. august vil teksten på min lille sol være: Minus 30 % på alle KL-billeder.

Det har været sjovt at være med og se og opleve alt det spændende, mine kreative ”kolleger” har udstillet i butikken.

Jeg har haft det bedste forhold til de medlemmer, jeg har mødt og lært at kende.

Nu slipper jeg det hele, - og jeg ønsker bare indehaver Inger og holdet alt godt. 

15-06-2017

Tomt malerum.

Linjen på forsiden - her på hjemmesiden - med invitation til kik på større billeder på Fuglesøvej 46 i Vojens - er forsvundet for en stund. Jeg har nemlig næsten ingen billeder - hverken store eller små - hjemme i mit lille malerum.

De plejer at hænge tæt på alle 4 vægge. Der er skinner oppe under loftet med snore og kroge, som billederne er sat op på. Under billederne langs den ene væg står store og større malerier i flere lag. Man kan ”bladre” i dem. På en reol langs en anden væg har jeg små billeder, og på 2 sorte stiger, der går fra gulv til loft har jeg artmoney. Hver stige kan rumme 10 stk.

Sådan er det, når alt er hjemme. Nu er her rigtig tomt.

I slutningen af maj satte jeg en gruppe større malerier op på væggene i øjenafdelingen på Vejle sygehus. Der er 2 venteværelser, en gang og en kaffestue at hænge op i. Her kunne jeg fint have forskellige emner med: Frugt & grønt, det lidt symbolske og legende, havet - og rødhårede kvinder.

Forleden kom en flok større malerier op i Lægehuset CENTRUM i Kolding. Her er venteværelse, gang og personalerum. Også her blev det en blanding af emner. Børn og stærke farver til børnehjørnet, havet, blomstersymfonier og en lille række portrætter, jeg malede efter modeller en gang på et kursus.  

Små malerier har jeg i snart 2 år haft med i butikken ”Det Kreative Hjørne” i Christiansfeld, en butik, hvortil en flok kreative mennesker leverer varer og så skiftes til at have vagt. Her er alt tænkeligt af brugskunst: Træ, glas, keramik, papir, stof, strik…., og her er garn til strikkeglade. Man kan også købe hobby-remedier. Det er en butik, man besøger for at finde en unik gave eller noget specielt til sig selv og sit hjem. Nok ikke så meget et sted, man går efter malerier. Jeg oplevede dog, da jeg satte mine små billeder på januarsalg, at der pludselig forsvandt rigtig mange fra hylderne.

Artmoney - jeg har her i foråret haft dem udstillet på de 2 stiger i Lægehuset i Gram. Nu er stiger og artmoney taget hjem, da en flok på 20 stk. artmoney skal til Torshavn. Deadline er 1. juli. I går blev de sendt. De har så ca. 14 dage til at komme frem - ikke til Torshavn. De skal såmænd bare sendes til Frøstrup posthus, hvor de vil blive afhentet af artmoneyworldwide-arrangør Karen Sennefelder. Læs evt. blogindlæg fra 16. 3.  Artmoneyworldwide 2017 Torshavn.

I mit lille malerum er nu bare nogle få større billeder, som jeg ikke fik passet ind + stigerne med de resterende artmoney.

Jeg må i gang med at male!

 

03-04-2017

Camillas veggiebøffer.

Når man ved nytårstid sætter sig for, at man vil gøre noget ved vægten, ændrer man på vaner og livsstil. Når man holder ved - stadig - efter 3 måneder - og egentlig har det rigtig godt med det, er de vaner og den livsstil efterhånden blevet det, man gør - og er!

På madfronten - middagsmad for 2:

”Gå rodfrugtamok!” læste jeg i et blad. Og aldrig har vi spist så meget rodfrugt! Vi køber en pose rodfrugtblanding, og gulerod, persillerod, jordskokker og rødbeder kan tilberedes på utallige velsmagende måder - i ovn eller som råkost.

Salater kan man sammensætte af alt "grønt", - hvad man sådan lige har.

Til de mange grøntsagsretter har vi som tilbehør tit kylling eller laks. Okse- og svinekød har vi nærmest ikke spist i de seneste 3 måneder.

I weekenden fik vi så Camillas veggiebøffer - lørdag aften varme, søndag aften kolde. (De er med persille!)

Camilla er vores søde niece, som har bloggen ”Helt&Aldeles”. Her læste jeg en gang sidste sommer om veggiebøfferne. Dem måtte vi prøve. Lidt svære at håndtere husker jeg, de var, men så gode, at nu skulle de prøves igen.

En hel knoldselleri – skrælles, (en temmelig stor del går til spilde) og rives groft

2 rødbeder – mine var så store, at jeg nøjedes med 1. Rives også groft.

En håndfuld revet ost,

3 æg,

en håndfuld persille,

en håndfuld havregryn,

et drys saltflager og peber.

Det hele ”plandres” godt sammen, røres - og hviler i et kvarters tid eller mere.

Ordet plandre findes vist ikke i ordbogen. Jeg tror, det er et af min mors hjemmelavede ord. Dem havde hun en del af. Mig siger det alt : at plandre noget sammen er at mixe!

Så kommer det svære – at få bøfferne til at hænge sammen, når de skal formes: En stor grydeskefuld bøf tages op, saft mases ud af den, og den sættes på bagepapir på en plade. Sådan fortsætter jeg - 10 store bøffer gav det.  De bager i ovnen ved ca. 200 grader i ca. 30 minutter.

 Camilla stegte sine veggiebøffer på panden. Jeg valgte ovnen, så kunne jeg forme, sætte på - og færdig var jeg! Bøfferne kunne passe sig selv. Jeg undgik fedtstof til stegningen, og jeg undgik ”hjæs” i køkkenet. Hjæs er også et af min mors udtryk. Jeg ser det for mig.:  Der steges og brases, - og ”Sikken hjæs det gi’r!”

De færdige bøffer pyntes med persille og lime. MUMS!

Camilla havde en salat af: Sprød salat, avokado, donutfersken, blåbær, feta og drys af sorte sesamfrø. Dertil en skål let hummus.

Min salat var også med avokado, blåbær og feta, og så havde jeg rød peber, æble og broccoli, som jeg brugte.

Til dressing tog jeg: 2 skf.olie, 2skf. citronsaft, et skvæt akasiehonning, salt og peber. Basilikum på toppen.

Vi spiste chiabrød til.

Hvis nogen skulle have lyst til at prøve Camillas lækre veggiebøffer: God fornøjelse – og god appetit!

 

 

 

16-03-2017

ARTMONEYWORLDWIDE - hvad - hvor - hvordan?

En international udstilling af artmoney er det.

Udstillingen kan finde sted hvor som helst.

Registrerede artmoneykunstnere fra hele verden kan melde sig med hver 20 artmoney, som bliver udstillet i et kunstgalleri - tæt, side om side.

Den første worldwide-udstilling fandt sted i sommeren 2012 på ”Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård” i Thy, hvor de små billeder var anbragt på sorte stiger, lavet til formålet, 2 stiger pr. deltager. Stigerne fik man foræret efter udstillingen.

Året efter, i september 2013 var der worldwide udstilling i USA - i ”Gallery Gathering of the Tribes” i New York.

Igen i 2014 var der worldwide udstilling, denne gang i ”Art Gallery Dencker + Schneider” i Berlin.

Jeg deltog alle 3 gange – pakkede mine artmoney ned og sendte dem til initiativtagerne Karen Sennefelder og Anne-Mette Lehrskov-Schmidt, som hver gang lagde en masse engagement og energi i projektet, modtog stakke af små pakker, fik alt samlet og sendt – og tog selv med til ferniseringen og udstillingen. Jeg var med første gang i Limfjordscentret i Thy, men til New York og Berlin nøjedes jeg med at sende mine små billeder.

Nu i 2017 fylder artmoney 20 år, - og det er blevet tiden for

Den 4. internationale Artmoneyworldwide udstilling.

Torshavn 2017 Færøerne.

29.september – 10. oktober

Den første invitation kom allerede i slutningen af 2016. Senere kom der påmindelser.

Vi er nu forbi deadline for tilmelding. Jeg er med igen! Fik mig meldt til i sidste øjeblik.

20 små billeder på 12x18 cm - malet på masonit eller krydsfiner - skal være færdige, pakket og sendt senest 1. juli til Karen og Anne-Mette, som så sørger for resten.

Jeg skal i gang med at male artmoney!