22-03-2020

PALETTEN d. 22. marts 2020.

Der var engang …… og nu, marts 2020.

Der var engang…., familien er samlet, far&mor og børn, 17 i alt, sådan en forårsdag, hvor solen skinner, og der er lunt på terrassen.

Der hujes og hoppes på trampolin, og de voksne nyder at have fri, være sammen og hyggesnakke over en drink og lidt lækkert, - cola til børnene - og til de voksne kølig hvidvin - eller en øl. Mexikanske CORONA er populær…… familie-forårs-idyl.

Det var dengang,…. Og for slet ikke så længe siden.

 Verden er nu totalt forandret.

CORONA er ikke en øl, men en uhyggelig sygdom. Og den smitter så vildt og voldsomt, at vi nu ikke mere må være sammen - mere end 10 personer.

 ALT er lukket ned.

Vi kan gå i supermarked og købe det, vi har brug for, - men husk at holde afstand! Og når vi er hjemme igen:  Husk at vaske hænder! Brug helst håndsprit!

Men - HÅNDSPRIT kan bare ikke købes nogen steder! UDSOLGT overalt!

Så er det, vi kommer i tanker om den store dunk med husholdningssprit, vi har fra gamle dage. Den står vist et sted i vores redskabsskur. Vi har ikke manglet den i de mange år.

 Jamen  - den bliver fundet frem af sit gem. Og det må da kunne bruges!

SPRIT til HÆNDERNE = HÅNDSPRIT!

Det lugter vældig grimt, og det vil sikkert være ret hårdt for huden på vores hænder. Men der hældes lidt i en lille tømt opvaskemiddelplastikflaske.

Sprit har vi altså, men jeg tvivler stærkt på, det bliver vores håndsprit. Den store, gamle, støvede dunk står igen, hvor den stod.

Og far&mor finder ud af det med at vaske hænder i sæbe, - Vi holder os hjemme, som man skal, og vi kører i supermarked og køber ind det, vi behøver - og til en festlig forårsstund - ikke mexikanske  Corona – men 20 gule, glade påskebryg - på tilbud.

Vi håber jo på, at vi kan samle vores store, dejlige familie på 17 en solskinspåskedag - også i 2020.

13-12-2019

PALETTEN d. 12. december 2019.

Det var forleden på Ribe Kunstmuseum. Jeg har tidligere her på PALETTEN skrevet om det skønne sted: De store, smukke rum, de mønstrede trægulve - i sig selv kunstværker, væggene med afstemte farver - forskellige i hvert rum, de smukke lofter - og så malerierne selvfølgelig . Jeg holder meget af Ribe Kunstmuseum.

I kælderetagen, hvor vi afleverede overtøj og tasker, blev vi modtaget af et flot pyntet juletræ, holdt helt i rødt og hvidt. Især de hvide klip var utroligt smukke.

Det viste sig, at der kun var åbent i stueetagen. Så fik vi til gengæld lejlighed og god tid til at nærstudere de mange skønne guldaldermalerier, som hænger der.

Vi var 2 par, der nød formiddagen sammen på Ribe Kunstmuseum. Mens man går der stille rundt og kigger på malerier, dvæler ved ét måske, snakker om det, …… ja, så kan tanker - og minder dukke op, og man fortæller måske sin lille historie.

Lenes historie har jeg lyst til at fortælle videre:

Lene var en lille pige. De havde mange fine malerier i Lenes forældres hjem. Især ét lille maleri var hun glad for.

”Det maleri kunne jeg godt tænke mig at have, når jeg bliver stor!” sagde Lene til sin mor.

”Jamen så kan du jo arve det”, svarede mor.

”Arve, hvad er det?”, spurgte Lene.

”Det er, - når forældrene dør, så får børnene deres ting, - så arver de det, som forældrene havde.”

”Jamen så vil jeg slet ikke have det billede”, mente Lene.

Mange år gik, Lenes mor døde, hendes far blev meget gammel.

Ved gennemgang af farens hjem med indbo fandt Lene selvfølgelig også det lille maleri. Bagpå - på den smukke guldrammes rå træ -stod skrevet med blyant: Lene. - Og det var den eneste genstand i huset, der var mærket.

Det lille maleri hænger - sammen med mange andre dejlige malerier - nu over et kønt chatol i Lenes og hendes mands hyggelige stue. Der er en lille plade på rammen. Her kan man læse kunstnerens navn: W. Zillen står der.

Efter museumsbesøget - og frokost på en hyggelige restaurant - nød vi sammen Lenes kaffe og nybagte julesmåkager. Og jeg måtte simpelthen fotografere hendes lille, skønne, guldaldermaleri.

 

 

 

 

28-05-2019

KUNSTENS DAG på Tørning Mølle,Tørningvej 6, 6500 Vojens.

 Søndag d. 16. juni 2019 kl.11 - 15.    

Hvert år en dag i juni afholdes der kunstudstilling i den gamle mølle. 

I 2019 er det 17. år i træk, at Tørning Mølles Støttekreds afholder KUNSTENS DAG, tidligere MALERNES DAG.

Jeg har deltaget mange gange. De første år blev standene stillet op på plænen ved Mølledammen. Så stod man der med sine malerier og sit staffeli - midt i det lyseste grønne ved den blanke sø. Billedet her er fra juni 2005.

Der var også det år, hvor dagregn betød, at alt måtte rykkes ind i den store, gamle lade. Bestemt ikke de rammer, man havde drømt om. Men der kom gæster til Tørning, og vi fik trods alt  en fin dag. 

De seneste år har udstillingen været afholdt i Møllebygningen. Der vil - igen i år - være alle former for kunst at finde i 3 etager: i stuen , på 1. og  på 2.etage. 

Og udstillingen vil blive åbnet på behørig vis af byrådsmedlem Thomas Fredsted, som kl. 11 vil tale og derefter klippe den røde snor over. 

I maj 2018 skrev jeg her på PALETTEN afsnittet: KUNSTENS DAG på Tørning Mølle - og historien om pælen i Mølledammen. 

Den findes i OVERSIGT, som er nederst her på siden.

 

 

 

03-04-2019

PALETTEN d. 1. april 2019.

”Min hverdag”. Det er ingen aprilsnar.

Solen skinner fra morgenstunden, fuglene synger, anemonerne er på spring, og buskene er begyndt at blomstre. Det er dejligt forår. Og det er ingen aprilsnar.

Mandag, hverdag, - disse linjer skal handle om ”Min hverdag”, ikke lige min egen hverdag, men konceptet ”Min hverdag”, som Nordea i år har sat i søen.

Min kære mand - ikke jeg - blev fra Nordea med e-post varslet allerede i september 2018: ”Min hverdag”giver dig hele banken i hånden.”  Og så fulgte en lang liste over de goder, han kunne forvente.

Sidst i marts kom så en ny e-post til min mand – igen ingen til mig, - som fortalte, at det var NU, det hele begyndte.

Alle ”Min hverdag”s lyksaligheder blev igen oplistet: Gebyrfri hævning i Nordeas og andre bankers hæveautomater, netbank, mobilbank, betalingskort, kontakt døgnet rundt - alle årets dage!….Jamen  - hele banken i hånden! Alt sammen, alle de gode serviceydelser samlet i ”Min hverdag”! Det koster 90 kroner i kvartalet, lige under én krone om dagen.

Min mand læste, og så skrev han en stilfærdig lille mail-hilsen til Nordea:

”Man får indtryk af, at min bankhverdag bliver både bedre og billigere. Men er sandheden ikke den, at jeg som fordel+-kunde nu skal betale for noget, jeg ikke tidligere har skullet betale for?” 

Det hidtil gældende kundeprogram lukkes ned med ”Min hverdag”.

Nordea ringede skam til os. Anders eller Bo eller Carl…. fra Nordea var godt forberedt på at skulle fortælle om alle fordelene. Min mand blev fanget i haven, hvor han var ved at gøre klar til kartoffelsætning, men solen skinnede, og han lyttede til Anders eller Bo eller Carl…. fra Nordea.

Min mands ærinde havde egentlig bare været at lade Nordea vide, at han ikke brød sig om, at en forringelse blev pakket ind som en forbedring.

Han ville have kunnet forstå - og acceptere, hvis Nordea havde beklaget, at ”alting bliver så dyrt - også for banker”, så derfor må vi nu forlange betaling for bankens ydelser, - lige under én krone om dagen.

Min mand er god til at argumentere. Jeg overværede samtalen derude i haven med Anders eller Bo eller Carl…. fra Nordea.

Og snart efter kunne den gamle gartner komme videre med sit kartoffelprojekt.

 

Er historien så slut? Nej nu begynder den først rigtigt.

Det var tid til månedsregnskabet for marts. Min mand logger ind på netbank for at printe månedens posteringer ud.

På husets grundkonto får han straks øje på det:  Nordea har hævet 90 kroner - ikke én - men 3 gange!! Hvem er de 2 personer, der også skal betale 90 kroner på den konto?

Og han opdager, at Nordea endvidere har trukket 90 kroner på vores søns grundkonto!! Vores søn har - ligesom sin mor - ingen varsler fået om Nordeas ”Min hverdag”!

Vores søn har konto på vores Nordea Netbank. Min mand er værge for ham - og ordner alt med hans økonomi.

For 10 år siden var vores søn ude for en meget alvorlig trafikulykke - og blev svært handicappet. Han sidder i kørestol og bor på Center for Senhjerneskade.

En stor erstatning, som han fik, administreres af Nordea Private Banking. Vores søn er en god kunde for Nordea! Sidste år blev han afkrævet ca. 20.000 kroner i gebyrer. Set i det lys betyder et ekstra Nordea gebyr på 360 kroner om året ikke alverden. Men det her handler om principper.

Min mand ordner alle udgifter - og indtægter på vores søns grundkonto. Vores søn har ikke brug for ”Min hverdag” med alle dens super-serviceydelser.

Dette kik på Nordea Netbank sparkede martsregnskabet til hjørne, - og min mand satte sig til tasterne. Nordea skal vide, hvordan i hvert fald ét hold kunder ser på banken og dens metoder.  Min mand har morderlig svært ved at acceptere, at "Min hverdag" fra den ene dag til den anden skal gøre det 1440 kroner dyrere årligt for vores familie at være bankkunde i Nordea.

Og det er vigtigt at få sagt det rigtige på den rigtige måde! Så der blev skrevet…. og læst korrektur…. og rettet til.

Jeg kunne ikke lokke min kære mand med ud at gå d. 1. april, så jeg gik alene …… og solen skinnede, og fuglene sang, anemonerne er på spring og buskene er begyndt at blomstre.  Det er dejligt forår! Og det er alt sammen ingen aprilsnar.

---------------------------------------------------------

 Nu er det blevet d. 4. april. Der var skrevet…. og læst korrektur…. og rettet til……… og sendt!

 Og når man får skrevet det rigtige på den rigtige måde - og der kommer en dialog ud af det, og en konstruktiv kritik bliver positivt modtaget, ja, så kan det lykkes, - så mødes man - og genvinder respekten for hinanden. Og det er ingen aprilsnar.  

 

 

 

 

 

 

 

 

23-01-2019

Paletten d. 22. januar 2019.

HEJLSMINDE.

”Hejlsminde søndag d. 20. januar 2019” begyndte teksten, som jeg - sammen med to billeder taget ved Hejlsminde den dag – lagde ind på Facebook. Det flotteste vejr var det med sol og havblik i både bugten der ved Lillebælt og i noret, æ Mind’. Se billede i min GALLERI-DAGBOG.

Hejlsminde er mit yndlingssted. Dels er der smukt ved den lille strimmel land mellem bælt og nor, dels er jeg er født og opvokset der i huset helt nede ved vandet. Jeg kommer der så gerne.

Heldigvis bor vi ikke langt fra Hejlsminde, min mand og jeg, og tit kører vi dertil og går en tur i det dejlige område.

Der kom likes - og også kommentarer til mine billeder. Dejligt med likes og glade kommentarer!

”Elsker himmel og hav” skrev en god ven. To af mine børn konstaterede, at der var ”smukt som altid” og ”smukt og malerisk”. Vores børn er igennem årene kommet rigtig meget hos mormor og morfar ved stranden i Hejlsminde.

En anden kommentar var min søsters: ”Flot!” stod der bare. Og så var der vedhæftet 3 små ikoner:

En robåd, en krabbe og en fisk.

De små vedhæftede billeder sendte mig lige mange år tilbage i tiden:  

Robåden : Vi piger havde en lille båd, som vores far havde lavet af et gammelt vrag på stranden. Hvert år blev båden malet grøn og tjæret, så den var klar til sommer-roturene langs kysten - og ommme i ”æ Mind”.

At tage de grønne årer oppe ved huset, bære dem over ”æ gammelvej” ned på stranden  og så ro ud, måske veninder, sejle og synge - vi sang meget - tidens slagere, amerikanske folkesange……  sidde der i båden og synge – uden tanke for, hvor lydt det er ude over vandet….  bare børn af sol og sommer……

 

Krabben: Der var nede på stranden en række store sten, der gik fra sivene og ud i vandet – en slags mindre høfde. De sten var gode at fange krabber fra. Vores krabbesten var de. Så sad vi der på stenene. En knust blåmusling havde vi bundet fast i en snor, og den lod vi dumpe ned mellem de store sten. Mange krabber fangede vi, og de fik en lille sø, som de kunne krabbe rundt i, til vi åbnede for sluserne og lod krabberne smutte – fri og ud i det store vand.

Fisken:  Fisk er - og var også dengang - godt. Vores mor var en god kok; hun havde sin store køkkenhave, og der var tit fisk på menuen, naturligvis altid friske fisk. Man gik hen til Laue eller Falle, der fra deres fiskerhuse omme ved æ Mind’ solgte deres friskfangede fisk. Jeg skulle betale for 4 skrubber. ”Du kan give mig en daler!” - lød det fra Laue.

 

3 små ikoner hæftet på kommentaren ”Flot!” til Hejlsminde strand-billede – fotograferet en januarsøndag i 2019 sendte mig lige på et glad, nostalgisk trip down memory lane.

 

Det var HEJLSMINDE - det var vores sted, vores strand, vores vand, vores lykke!

Nu er det bare dejlige HEJLSMINDE! Og jeg kommer der så gerne.