29-04-2018

Paletten torsdag d. 26. april 2018

Kapitel 1.

Der var en gang – for længe siden – i 1981 var det, - det er 37 år siden ….

Der blev i Vojens udskrevet en konkurrence om at lave en VOJENSVISE. Da jeg jo boede i Vojens - også dengang, - og da jeg let falder for sådan en ide, gav jeg mig i kast med opgaven. Jeg lavede en melodi og satte tekst til. Vojens har altid været sportens by, og netop i de år bragte ishockeydrengene guld til byen. Det skulle med.

 TA’ TIL VOJENS! Var titlen på min lille vise med kun ét vers.

Sønderjyllands hjerte

Er en dejlig plet.

Vores Vojens er det;

Vi si’r slet og ret:

Ta’ til Vojens, min ven!

Ta’ til Vojens igen!

Så skønt et sted skal du bestemt da ta’ hen.

Der er gods i vor stad,

Ja, og guld! – Ved du hvad?

Ta’ du til Vojens og bli’ glad!

 

Ta’ TIL VOJENS vandt, og jeg fik som belønning årets Vojenskrus  1981 + en stak af sangene, der var blevet fint trykt på byens navnkundige P.J. Schmidts Bogtrykkeri.

Jeg var glad - og stolt. Æren var det bedste. Sangene har ligget gemt i en skuffe i vores gamle chatol. En enkelt gang har de været fremme, idet jeg til en gadefest lavede et ekstra vers og satte på.

Det fine krus, som jo havde en speciel værdi for mig, gik ved et uheld i stykker. Det står nu på en ydmyg plads med de samlede skår - til morskab for adskillige. 😊

Fortsættes.

 

 

 

29-04-2018

Historien om en melodi.

Kapitel 2.

I marts i år, 2018, læste jeg tilfældigt, at DRP2 havde udskrevet en konkurrence. Det drejede sig om at lave en ny fødselsdagssang på dansk – for voksne især, men gerne for alle.

Sådan en ide falder jeg jo for.

Og jeg kom i tanker om Vojensvisen. Den melodi kunne vist fint bruges til en fødselsdagssang.

Som tænkt - så gjort: Jeg skrev en TILLYKKE-sang på 2 vers + et ekstra vers for sjov -med udenlandsk til lykke. Jeg satte endvidere et par små vignetter på.

Her er fest - og mylder

gaver, lys og flag.

Lille Mette* fylder,                                   

fejrer fødselsdag.

Her er glæde om bord, -

gæsteflokken er stor, -

og her er sang fra dagens fødselsdagskor.

Vi vil ønske dig blot -

nu i stort og i småt, -

at du må ha’ det rigtig godt.

 

* for So-fi-e ../Annelise ../det er Niels, der..  (passes til efter stavelserne i navnet)

 

Kaffe, chokolade,

boller, kagemand -

alle synger glade -

og så højt, vi kan:

Stort TILLYKKE til dig, -

fødselsdag eller ej, -

vi ønsker fest og farver med på din vej.

Og igen si’r vi blot:

Nu i stort og i småt -

må du så ha det rigtig godt!

 

Og et ekstra vers – mest for sjov:

 

Fødselsdags-TILLYKKE –

Ikke kun på dansk, -

sammen vil vi brygge

ét på udenlandsk:

Happy birthday to you!

So ein Schatz bist ja du!

There will be cake – and lots of love just for you!

Viele Grüsse für dich!

Tu es tres magnifique!

Mit prosit! - alle freuen sich.

 

Denne gang var det ikke nok at sende noder og tekst. Der skulle lyd på.

Her allierede jeg mig med min søn og svigerdatter, Niels & Mette, som med piano og vocal indspillede min lille sang så fint.

Det hele nåede jeg at få færdigt og sendt inden deadline.

I går kom en venlig mail fra DRP2. Der havde været flere end 700 forslag til en fødselsdagssang på dansk for voksne. Der skulle udvælges 5, som senere skulle til afstemning i radioen.

Min fødselsdagssang var ikke én af de 5.

YOU CAN’T WIN THEM ALL!

29-04-2018

FØDSELSDAGSSANG marts 2018.
Vocal og piano. Mette & Niels Kjær Larsen.

16-04-2018

 

Paletten d. 15. april 2018.

Ingen, som ser denne hjemmeside, - og ingen som finder min facebookside, vil være i tvivl om, at jeg maler. Og ingen heller vil være i tvivl om, at havet er et af mine yndlingsmotiver.

Her på hjemmesiden er der altid hav på forsiden, som opdateres hver måned. Og havet er mit galleri nr. 1.

På Facebook har coverbilledet altid været udsnit af et af mine havbilleder.

 

Læsere af min facebookside vil heller ikke være i tvivl om, at HEJLSMINDE, smukt beliggende ved bælt og nor mellem Haderslev og Kolding, har min særlige interesse.

Igen og igen har jeg fotograferet ved Hejlsminde; - især én strand findes i mange udgaver - og fortæller om de mange og anderledes stemninger, vind og vejr kan forårsage.

 

Nu, da jeg netop havde været i Hejlsminde sommersøndagen d. 8. april 2018, hvor vandet klukkede blidt - og bølgerne blødt strøg ind over stranden, tænkte jeg, at et nyt coverbillede på min facebookside skulle være fra Hejlsminde. Og det skulle være lige netop min strand!

Det var slet ikke let at vælge stemning: Aprilsøndagens bløde, venlige bølger, en februardags kolde lys hen over hvide skumtoppe, eller januars blanke, isblå havblik. Det blev havblikket.

Og så var der profilbilledet. Da det nu blev Hejlsminde og ”min” strand, tænkte jeg, at jeg måtte finde et billede fra dengang, det VAR min strand.

I et gammelt album fandt jeg en serie fotografier af glade veninder på stranden der ved gyngen, som min far havde lavet og sat op til os med noget så solidt som telefonspæle. Et af de gamle billeder, to teenageveninder ved gyngen, fotograferede jeg og fik det beskåret, så det i format passede som profilbillede på Facebook.

 

Den manøvre: Nyt cover- og profilbillede gav reaktioner! Søde og sjove indslag, som jeg med stor fornøjelse læste – og besvarede.

Og…. så kom billederne fra dengang dansende til mig. NOSTALGI for fuld udblæsning!

 

Det hvide hus med rødt tegltag der i ”gaflen” mellem hovedvejen til Kolding og ”æ gammelvej”, som Toldbakken bare hed. Til huset hørte en STOR have: Ud til vejen og vandet et blomsterbed i husets længde omgivet af en lille, lav ligusterhæk. En høj syrenhæk dannede væg ind til en lille græsplæne med hvide havemøbler og rosenbede udenom. Ud til vejen en naurhæk og inden for den en stor køkkenhave med alt, hvad en dygtig husmor og havekvinde kunne begære.

 I baghaven æble- pære- og blommetræer sammen med alskens bærbuske: Ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær – og selvfølgelig lange rækker med jordbær. Min mor solgte bær til sommergæsterne.

Mellem bedene, køkken- eller prydhave, var der gange og stier, - og hver en havegang var kønt revet.

 

Stranden og Lillebælt havde vi lige uden for vinduerne. I horisonten kunne man ane lys og land, - Assens var det. Tættere på – men stadig langt ude - øjnede man Brandsø. En vinter, har jeg fået fortalt, gik min far og en nabo over isen til Brandsø – og tilbage igen.

Vinter – der har tit været is på bugten, og når den var frosset til i havblik, gav det os børn de bedste betingelser for at skøjte langs kysten. I susende fart gik det om til Teglgaarden – eller længere endnu om til Grænseborgen – og tilbage igen.

Med til udsigten fra huset og stranden hørte også Gravenshoved, som sås til højre, hvor bugten endte. Her kunne man tydeligt se husene og campingpladsen, der blev etableret der. Klinten ved Gravenshoved tegnede silhuet ned til vandet.

 

”Æ gammelvej”:  På strandsiden af æ gammelvej var der en lille vold med græs på. Her kunne man fint sidde og snakke, - eller vente, hvis man var slået ud i rundbold. Vi legede jo på vejen. ”To mand frem for en enke” var også en yndet leg. Der var ikke megen trafik.

Langs vejen på volden var et hegn, som var af en meget sjælden busk-art. Det havde min gamle biologilærer fortalt mig. Jeg var lidt stolt af, at vi havde sådan et sjældent hegn ned til vores strand. Ja, stranden hørte faktisk med til huset og grunden.

Fra en åbning i hegnet førte en lille smal sti - på bare et par meter - ned til stranden – også med hegnet på begge sider. Lige hvor sandstranden begyndte var der til venstre et lille indelukke med hegn på to sider, siv ned mod vandet og en lang ”sidde-på”-sten på den 4. side. Her havde vi BÆNKEN. Når der en dejlig sommersøndag var gæster på besøg, kunne min far og mor finde på at tage havebord og stole ned til bænken, så vi kunne nyde eftermiddagskaffen der.

Herinde ved bænken legede vi, og her blev der kissemisset. Og på denne bænk er mine forældre fotograferet på deres glade bryllupsdag i 1940.

 Lige uden for rummet med bænken var GYNGEN, den gynge som satte gang i denne historie. Gyngen var - ligesom bænken - samlingssted for små og store.

Et andet samlingssted var teltet, som min far havde lavet af en gammel presenning – og sat op nede på stranden. Herinde er der blevet fortalt mange historier.

Og så var der den lille grønne båd, som min far havde lavet af et gammelt vrag, der lå på stranden. Den lille båd har vi roet i - veninder - og sunget glad og højt – uden mange tanker for, hvor lydt alt er ude over vandet. Der blev roet der i bugten langs kysten og under broen om i noret,”æ Mind’”.

 At hente årerne, ro ud en stille aften i havblik – hen under broen -  og se solen gå ned der langt ude bag æ Mind’……

Langt, langt inde i den verden af i går, - jeg var ikke færdig med mine skriverier, - havde min mand og jeg et ærinde i Kvickly. På vej over pladsen ved butikken kommer en dame - vist på min alder imod os,: ”Jeg må lige høre, hedder du ikke Kirsten Schou?” - spurgte hun. Jamen det har jeg jo heddet! Meget overrasket – og mere end nysgerrig granskede jeg i splitsekundet den nydelige lyshårede dames ansigt – uden at se noget bekendt. Damen skyndte sig at fortsætte: Jeg er Tove. Vi havde engang sommerhuset Krybily i Hejlsminde. Jamen…. pludselig så jeg for mig lille Tove, en sød, mørkhåret pige. Hun og hendes forældre boede om sommeren i Krybily, det lille, fine, røde stråtækte hus, som lå sammen med et par andre sommerhuse lige bag vores hus ud til vejen mod Kolding. Jo, jeg huskede bestemt Tove.

Nostalgien og de gode tanker om Hejlsminde fik - lige i dag, hvor jeg mentalt har befundet mig i tiden dengang for længe, længe siden -  et ekstra boost! Jeg mødte Tove.

17-01-2018

”Emma skal til fødselsdag i skøjtehallen, Asta ville gerne have en maleaftale hos farmor imens”. Sådan omtrent lød ordene i telefonen.

Emma på 6 år og Asta på 4 år bor med mor og far i Haderslev. Farfar & farmor bor i Vojens, hvor der er en fin skøjtehal. Der skulle små piger fra 0. klasse holde fødselsdagsfest i lørdags. Og så var det, at lillesøster gerne ville have en ”maleaftale” med farmor.

Maleaftale er et ord, som ikke naturligt indgår i farmors ordforråd. Jeg kender godt sammensætningen: De små piger og drenge har mange ”legeaftaler”. Det er jo fint at have noget aftalt - og selvfølgelig nødvendigt: Far og mor er på arbejde, børnene kommer ikke lige hjem efter skoletid og kan finde kammerater, som også lige er kommet hjem – og så bare lege. Nej, det skal aftales og passe med familiernes øvrige planer.

Og nu kom Asta til maleaftale hos farmor i lørdags, - og der var et lille lærred i størrelsen 20 x 20 cm., hun kunne male på.

Emma har også haft maleaftale med farmor. Hun ville male en regnbue og en kat. Det blev et fint maleri.

”Jeg vil male en enhjørning!”  4-årige Asta vidste præcist, hvad hun ville male.

Vi klikkede lige ind på computeren for at se billeder af enhjørningen. En lang stribe billeder fandt vi - og mange forskellige udgaver. Asta ville male sin enhjørning lilla.

Hun havde fået sit lysegrønne plasticforklæde med lange ærmer på, og vi gik op i farmors malerum. Der hang mange billeder på væggene i snore. ”Har du malet dem alle sammen?” Ja, det var farmors billeder. Nede i hvert hjørne står der KL. Det er fordi farmor hedder Kjær Larsen. Det kunne også betyde Kirsten Larsen. Det kunne Asta godt forstå. På hendes billede kunne der også stå KL, for hun hedder jo også Kjær Larsen. Hun kunne også bare skrive ASTA.

Men nu skulle der først males. Farmor havde malet lærredet over med hvid farve, det var nemmere at male ovenpå. Asta fik en blyant – sådan starter farmor nemlig altid, og så tegnede hun sin enhjørning med fire ben manke og hale og hornet i panden.

Farmor bruger en gammel telefonbog som palet. Der skulle nu farver på. Når man blander rød og blå, får man mørk lilla. - Hvid farve i - så bliver det en flot lyslilla.

Nu kom det spændende: Enhjørningen skulle males. Den blev fin med hornet, der også skulle være lilla. Manken og halen kunne det være sjovt at lave med striber. Så nu kom flere farver på paletten. Gul er god at blande med. Gul og rød bliver til orange. Gul og blå bliver til grøn. Der var nu også en skrap grøn, som var god at have med.

Asta ville også male det hvide i billedet. Så vi blev enige om, at enhjørningen stod på grønt græs med en blå himmel ovenover. Det blev et fint maleri.

 Og nu var Asta sulten. Efter et par boller med ost og et glas mælk skulle vi lige op til enhjørningen igen. Der manglede jo ”initialer”, som var det fine ord for bogstaverne nede i hjørnet.

Der skulle stå ASTA. Aet blev så flot, S og T blev lidt store. Hvad nu, kan A nu være der? Ja, hvis det sidste A bliver lille som det første, så bliver det fint!

Og fint blev det.

Emma kom fra fødselsdag i skøjtehallen. Far og hun hentede Asta.

Og en hyggelig maleaftale havde Asta og farmor haft.