23-12-2021

23. december.

JULEKALENDER 1978.
23. december.
Dagen før dagen - ih, hvor det lakker!
Nu skal vi pakke de sidste pakker.
Til- og frakort, papir og bånd –
på alting skal lægges en sidste hånd.
Træet på foden har indtaget pladsen,
og stadsen hentes fra juletræskassen.
Far og pigerne hjælpes ad
med pynten, mens mor ordner middagsmad.
Denne aften det gerne giver
juleglöggen og æbleskiver.
Spændt går hver lille pige og dreng
en lillejul’aften i sin seng.