17-12-2021

17. december

JULEKALENDER 1978.
17. december.
Nu kan vi ikke længere slippe:
Lim og saks og karton - vi skal klippe!
Foldenisser og hjerter i glans –
og kræmmerhuse – og engle i dans.
De hvide stjerner, der er så svære,
skal små fummelfingre igen til at lære.
Men røde nisser og engle i hvidt,
det kan vi ikke lave for tit.
Varm, koncentreret, med røde kinder
man hver en julepyntklipper finder.
På materialer bli’r ikke spar’t, -
men hvad gør det, blot man har det rart!