15-12-2021

15. december.

JULEKALENDER 1978.
15. december.
I dag er det fint dækket, morgenbordet.
”TILLYKKE, far!” råber hele koret.
Der er blomster og lys og pakker, - jo vist, -
rundstykket når vi knap at få spist.
De travle folk skal i skole sig skynde, -
så kan mor derhjemme på dagen begynde.
Farmor i dag er en selvskreven gæst,
for farmor hun husker jo dagen bedst.
Mormor har bagt årets brune kager –
og klejner og kringler – kun gode sager.
Vi hygger os sammen og slapper af –
Og vi synger for far - det’ hans fødselsdag.