07-12-2021

7. december.

JULEKALENDER 1978
7. december
Så lad mig ta’ hul på de julegaver!
Fortrøstningsfuldt i byen jeg traver.
I klapvognen sidder lillebror,
som godt ka’ li’ at gå tur med mor.
Men nede i byen er lys og stjerner -
og masser af liv, så han er på tæerne:
Han vil ned og gå, - han bliver så vred,
Han skriger og stamper og lægger sig ned.
Jeg opgiver hurtigt at gå i butikker, -
jeg skynder mig hjemad, mens folk de kikker.
Når jeg skal på juleindkøb, skal jeg gå
med mig selv og min liste - og uden små!