05-12-2021

5. december.

JULEKALENDER 1978.
5. december.
Nu kan vi ikke længere vente,
ud i skoven skal vi - og hente
mos og kviste og kogler og gran, -
vi samler i poser alle mand.
Ifølge de gamle traditioner
laver vi juledekorationer, -
pynter i skåle og kander og kar,
samler sammen af lys og hvad, vi nu har, -
dækker så bordet til med aviser,
for sådanne aktiviteter griser.
Men der er til mange timers sjov
af en søndags-decembertur i skov.