13-02-2019

RIBE KUNSTMUSEUM.

Onsdag d. 13. februar 2019.

I går, d. 12. februar 2019, besøgte jeg RIBE KUNSTMUSEUM. Målet var gensyn med det smukke sted - og særudstillingen "Michael Ancher og KVINDERNE FRA SKAGEN". 

 Michael Anchers skønne billeder var flot sat op - og med informativ tekst på væggene skrevet med store bogstaver, så man nemt kunne følge med og læse, hvad billederne handlede om.

 Selve museumsbygningen er et privathjem fra 1864, som i folkemunde gik under navnet ”Slottet”. En pompøs hall, sale, stuer.... Og gulvene er kunstværker i sig selv.

 Begejstringen var lige så stor som i 2016. Dengang skrev jeg om museet  på "PALETTEN".

Jeg kan varmt anbefale Ribe Kunstmuseum.

Billedet: "Portræt af kunstnerens forlovede, Anna Brøndum 1878".